Mamut Service Suite - Planlægning - Den optimale mobile løsning.
Har man i sin virksomhed montører, sælgere eller andre medarbejdere som dagligt udfører deres arbejde hos forskellige kunder, vil den mobile del af planlægnings modulet i Mamut Service Suite helt sikkert kunne hjælpe til en lettere og mere effektiv hverdag.
Med denne mobile løsning kan medarbejderne i marken nemlig hele tiden følge med i dagens opgaver, og de har muligheden for løbende at kunne opdatere eller oprette nye aftaler.
Tilsvarende kan man hjemme i virksomheden løbende følge med i slagets gang og i takt med at dagens opgaver udføres kan disse nemt omdannes til salgsordrer.
For bedst at illustrere hvilke muligheder den mobile del af planlægnings modulet i Mamut Service Suite giver, har vi her valgt at tage udgangspunkt i hvorledes en typisk arbejdsdag kunne se ud for f.eks. 2 antenne montører.
Dagens opgaver
Langt de fleste af dagens kunde opgaver er tilrettelagt på forhånd og hjemme på kontoret sidder chefen Morten og har de fulde overblik. Det kunne se således ud:

Morten har 6 montører. I dette eksempel vil vi koncentrere os om Bent og Flemming, da Bent er ny og relativt uerfaren mens Flemming derimod bare har styr på det hele.
Dagens første opgave
Flemming bor et godt stykke væk fra kontoret og da han har sin fuldt udstyrede service bil er han der alligevel sjældent, og oftest mest for at få fyldt bilen op med varer og reservedele. Flemming kan ikke lige huske dagens program og tager derfor sin mobil telefon frem for at finde ud af hvor dagens første opgave skal udføres.
Det første skærmbillede på hans mobil telefon ser således ud:

Her vises billedet som et fotografi af en mobil telefon. I resten af dette eksempel vil vi nøjes med at vise selve skærmbillederne for at opnå det samme tydelige billede som rent faktisk vises på ens telefon.
Flemming vil egentlig bare vide hvor han skal køre hen, og vælger derfor "Planlægning", hvorefter dagens aftaler vises:

Flemming vælger den første aftale, hvorfor hans mobil telefon viser denne:

Han kan ikke lige huske hvor det er at Møbelbutikken ligger så derfor vælger han "Vis leverings adresse", som viser ham hvor han er ventet.

Det er Flemming lidt ked af for der er lang vej til Frederiksberg, men chefen Morten har bevist forsøgt at lægge Flemmings opgaver i nærheden af Bents hvis nu der skulle blive brug for lidt hjælp.
Bent starter dagen
Mens Flemming er på vej til dagens første aftale er Bent kommet frem til sin kunde for at montere et fællesantenne anlæg på en ejendom i den indre by. Bent har ikke lyst til at løbe for mange gang op til 5 sal så derfor tager han lige sin mobil telefon frem for at se hvilke ting som han skal bruge til at udføre opgaven oppe på taget. På hans mobil telefon kunne det se således ud:

Bent tager de varer som han nu har brug for og begiver sig op på 5 sal hvor han bliver lukket indenfor og får vist vejen op til taget, hvor han kommer til at bruge det meste af formiddagen.
Nu hvor Bent er kommet vel op på taget, vil han gerne lade Morten på kontoret vide at han er kommet frem og er i gang med opgaven. Derfor tager han endnu engang sin mobil frem og markerer at nu er han "i gang".

Hjemme på kontoret ser Morten efter få sekunder at Bent nu er i gang med opgaven ude hos kunden.

Morten er glad for han kan på sin egen skærm se at alle hans montører er mødt på arbejde og igang med at udføre deres arbejde.
Et par timer senere
Mens Bent knokler på oppe på taget er Flemming blevet færdig med formiddagens opgaver tidligere end forventet, og da Morten hjemme på kontoret hele tiden kan følge med, har han bedt Flemming om at køre over til Bent for at give en hånd med.
Bent mangler imidlertid en vare for at kunne fuldføre sin opgave, men det er intet problem for den har Flemming i sin bil. Flemming tager derfor denne vare med op på taget og hjælper Bent med at montere den.
Derefter tager Flemming sin mobil telefon frem for at tilføje varen til opgaven.

Efter en times tid er Bent og Flemming færdige, hvorfor Bent tager sin telefon frem og markerer opgaven som fuldført.

Opgaven bliver til en salgsordre
Hjemme på kontoret kan Morten nu se at opgaven er fuldført, og opretter derfor en salgsordre på baggrund af den udførte ordre.

Morten kigger lige ordren igennem for en sikkerheds skyld og ser at der er blevet tilføjet en vare til denne.

Morten gemmer ordren og glæder sig over at planlægningen af hans medarbejderes tid er blevet en hel del nemmere end det var før i tiden.
Tips & Tricks
Den mobile del af planlægnings modulet i Mamut Service Suite, kan naturligvis benyttes på mange forskellige måder og til ligeså mange forskellige formål.
For at gøre det nemt at komme i gang med den mobile del af planlægnings modulet har vi her samlet en række artikler som hver især beskriver hvorledes tingene fungerer.
Den mobile planlægning giver de fleste virksomheder en lang række nye muligheder, for en bedre, nemmere og mere effektiv styring af daglige arbejdsrutiner.
Ligesom resten af Mamut Service Suite udvikles og vedligeholdes den mobile del af planlægningen løbende. Har du ideer til ting som kunne gøre en almindelig arbejdsdag endnu nemmere for din virksomheds medarbejdere, hører vi derfor gerne fra dig.
|
Skulle du have spørgsmål angående, eller gode eksempler på, en effektiv planlægning af dine medarbejderes aftaler i Mamut Service Suite, er du altid velkommen til at kontakte os på: servicesuite@mamut.com | |