Mamut Service Suite - Leverandører - Leverandører generelt.
Leverandørkartoteket er det modul som man vedligeholder sine leverandører i. Dette kartotek er kun anvendeligt, såfremt en eller flere af dine leverandører også benytter Mamut Service Suite. Du kan nemlig kun benytte leverandørkartoteket, såfremt du har modtaget, og indlæst, både en licensfil og et e-Handels varekatalog fra din leverandør. Hvorledes dette foregår kan du læse mere om under beskrivelsen af Indkøbsordrer.
Skærmbilledet er opdelt i en række sektioner og ser således ud:

Som det fremgår af ovenstående illustration består leverandørkartoteket af 4 generelle sektioner.
Funktioner.
I ikon-baren, som indeholder funktionerne for den valgte leverandør, er der umiddelbart kun 1 funktion nemlig: "Indlæs e-Handels katalog". Der er dog et par ekstra funktioner gemt i ikon-baren, men disse bliver først synlige når man vælger fanebladet: "Varekartotek". Her ses de funktioner som er tilgængelige fra ikon-baren:

Valg af leverandør.
Dette rullegardin giver mulighed for at vælge den leverandør som man ønsker at se informationer for. Det være sig både de generelle oplysninger og kontakt informationer, samt leverandørens varekartoteket.
Generelle oplysninger.
I de generelle oplysninger, kan man se navn, adresse og telefonnumre for den valgte leverandør. Dette kunne se således ud:

Som det her ses er der også et faneblad som hedder: "Varekartotek". Dette faneblad vil blive beskrevet længere nede på denne side.
Kontakt informationer.
Den sidste sektion indeholder din leverandørs kontaktinformationer. Såfremt din leverandør giver mulighed for det, kan du i denne liste finde kontakt informationer på relevante afdelinger og eller personer hos din leverandør. Denne sektion kunne se således ud:

Leverandørens varekartotek.
Har du modtaget og indlæst et e-Handels varekatalog fra din leverandør, har du mulighed for at søge i din leverandørs varer ved at trykke på fanebladet: "Varekartotek"

Som det ses af denne illustration, har man her de velkendte muligheder for at søge i sin leverandørs varekartotek. Det er disse varer som man har mulighed for at tilføje til sine indkøbsordrer til den valgte leverandør.
Skulle man ønske giver Mamut Service Suite her også mulighed for at man kan enten udskrive leverandørens varer, eller eventuelt udlæse disse.
Tips & Tricks
Der er i øjeblikket ingen Tips & Tricks til leverandørkartoteket, da dette kartoteks anvendelse minder meget om de andre kartoteker indeholdt i Service Suite. Skulle du have ideer til nogle Tips & Tricks artikler som du kunne tænke dig at finde under dette afsnit, hører vi naturligvis gerne fra dig.
|
Skulle du have nogle spørgsmål angående brugen af leverandørkartoteket i Mamut Service Suite, er du altid velkommen til at kontakte os på: servicesuite@mamut.com | |