Mamut Service Suite - Indkøbsordrer - Indkøbsordrer generelt.
Indkøbsordrer er det modul som man benytter til at oprette og afsende sine indkøbsordrer i.
For at kunne bruge dette modul kræver det at du har en, eller flere, leverandører som benytter sig af e-Handels modulet i Mamut Service Suite.
Indkøbsordren giver muligheden for en nem og smidig samhandel mellem dig og dine leverandører, og giver samtidigt både dig og din leverandør en række store fordele.
For at du kan komme igang med at oprette og afsende dine indkøbsordrer, kræver det at du har modtaget en licens, samt et e-Handels varekartotek fra din leverandør. Hvorledes disse modtages og indlæses forklares ved hjælp af konkrete eksempler under sektionen Tips & Tricks nederst på denne side.
Indkøbsordren består af 3 overordnede skærmbilleder hvoraf det første skærmbillede er oversigten over ens indkøbsordrer, som nåes ved fra hovedmenuen at trykke på menupunktet: "Indkøb". Dette skærmbilledet er opdelt i en række sektioner og ser således ud:

Som det fremgår af ovenstående illustration består dette skærmbillede af 3 generelle sektioner.
Funktioner.
Ikon baren indeholder funktionerne: "Ny ordre", "Send ordre", "Check beholdning", "Rediger ordre", "Udskriv ordre", "Udlæs ordre", "Kopier ordre", "Check ordrestatus", "Vis ordre", "Slet ordre" og "Send E-mail til leverandør". Disse funktioner illustreres således i Service Suite:

Nu er der her en hel del funktioner i ikon baren, så derfor kan det ofte være praktisk at benytte højre-kliks menuen i listen over indkøbsordrer. Denne højre-kliks menu indeholder de samme funktioner som ikon baren, men dog kun de funktioner som er tilgængelige for den aktuelt valgte indkøbsordre i listen. Hvorledes de forskellige funktioner fungerer er beskrevet i artiklerne under Tips & Tricks afsnittet længere ned på denne side.
Oversigt over indkøbsordrer.
Denne sektion giver dig mulighed for at holde styr på de indkøbsordrer som er blevet oprettet i Mamut Service Suite, samt at kunne se hvilke indkøbsordrer som måtte være blevet afsendt. Denne oversigt kunne se således ud:

Her kan man i dette tilfælde se, at de 2 øverste indkøbsordrer stadig er åbne, hvilket vil sige at disse endnu ikke er blevet afsendt. Yderligere kan man se at der er 6 indkøbsordrer som er blevet afsendt. Hvorledes indkøbsordrene administreres og afsendes forklares i artiklerne under overskriften Tips & Tricks nederst på denne side.
Denne liste vil kun indeholde de aktive indkøbsordrer, hvilket vil sige de indkøbsordrer som ikke er blevet arkiveret. Oftest vil man først arkivere sine indkøbsordrer når bestillingen er modtaget fra leverandøren. De arkiverede indkøbsordrer kan findes ved at vælge menupunktet: "Arkiv" fra menuen.
Ny indkøbsordre.
Det er ikke muligt at oprette en ny indkøbsordre før man har modtaget både en licens og et e-Handels varekatalog fra sin(e) leverandør(er),
Man kan komme til skærmbilledet hvori nye indkøbsordrer oprettes ved enten at vælge menupunktet: "Ny indkøbsordre" eller ved at trykke på: "Ny ordre" i ikon baren.
Dette skærmbillede består af 3 områder, selvom der kun er 2 synlige områder af gangen:

Trykker man i dette billede på fanebladet: "Ordrelinier" vil skærmbilledet ændres til at indeholde ordrelinierne for den valgte indkøbsordre:

Tips & Tricks
Det er meget nemt at anvende indkøbsordre modulet i Mamut Service Suite. Da indkøbsordre modulet er temmeligt omfangsrigt er det dog ikke hensigtsmæssigt at forklare om alle mulighederne på en og samme side, hvorfor vi her har vi her valgt at lave en liste over en række "Sådan gør man" eksempler på brugen af indkøbsordren. Disse eksempler indeholder ikke leverandørens brug af Mamut Service Suite, som uddybes nærmere under beskrivelsen af modulet e-Handel.
Formålet med indkøbsordren er at integrere din virksomheds ordreafgivelse med dine leverandørers ordremodtagelse, hvilket ofte kan give anledning til spørgsmål. Er der emner vedrørende indkøbsordren som du gerne vil have yderligere forklaret, hører vi gerne fra dig.
|
Skulle du have nogle spørgsmål angående brugen af indkøbsordren i Mamut Service Suite, er du altid velkommen til at kontakte os på: servicesuite@mamut.com | |